Gaschromatograf (GC) (Nakskov)

Kort gennemgang af de vigtigste skridt, når GC skal startes op. Det er vigtigt at gøre tingene i den rigtige rækkefølge da man ellers let kan skade apparatet.

Start med at sikre dig at bæregassen er åben og at der er flow igennem apparatet

Start med at sikre dig at bæregassen er åben og at der er flow igennem apparatet
  1. Åben for hovedventilen på flasken, manometret vil vise, hvor meget gas der er tilbage
  2. en fuld flaske har 200 bar
  3. Åben på reduktionsventilen og regulér trykket til ca 2 bar
  4. ca. 2 bar
  5. Åben for den sidste ventil så gassen kan flyde frit til GC

Hermed en kort introduktion til brug af GC

Hermed en kort introduktion til brug af GC
  1. Kontrollér at detektorstrømmen er OFF (1) . Drej detektorstrømmen mod uret til stop (dette er for at forhindre for høj spænding, som kan brænde detektortråden af)
  2. Tænd for hovedkontakten på bagsiden til højre (3)
  3. Kontrollér flowet på flowmeteret (2), flowet skal være ca. 60 mL/min som udgangspunkt (flowet reguleres på (4) og (5). Kipventilen (15) skal være åben som på billedet..
  4. Flyt slangen hen på den anden kolonne (14) og check at flowet er lige stort i begge kolonner.
  5. Indstil ovnen på ønsket temperatur (7) og sæt knappen (8) på "varme"
  6. Tænd for injektoropvarmning (6), hvis analysen kræver det (til ethanol er det en god idé)
  7. Tænd for detektorstrømmen (1). med knappen "strøm" (9) reguleres strømstyrken typisk er 200 mA passende
  8. Attenuator (signaldæmper) (11) stilles til mindst mulig
  9. Start programmet "PASCO Capstone" op på din PC (programmet er freeware) og kan hentes her. Basislinjen stilles til 0 på knappen "nul" (10)
  10. Sprøjt en standard ind (13) og start dataopsamlingen - i de fleste tilfælde er 10 mikroliter en passende mængde

Det er denne føler som skal bruges - en almindelig spændingscensor er ikke følsom nok

Det er denne føler som skal bruges - en almindelig spændingscensor er ikke følsom nok

Slukning af GC

  1. Start med at skrue ned for strømmen (9) og sluk derefter for detektorstrømmen (off)(1)
  2. Sæt varmeknappen (8) i stillingen "vent"
  3. Tag forsiden af ovnen så kolonnen kan køle hurtigt af (16)
  4. Når ovnen er kølet af lukkes for hovedventilen på trykflasken VIGTIG, da gassen ellers hurtigt vil være brugt op
  5. Sluk for apparatet på bagsiden

Vejledning lavet af Nicholas Barnes 29.03.2014 revideret 29.10.2014

Video af en kørsel - her kan man også se forbindelsen

0 Comments

Add your comment

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.